Nha Trang & Mui Ne

Søndag morgen kl. 4 blev vi hentet af en taxa og kørt mod Hanoi lufthavn. Da vi bestilte flybilletterne havde vi ikke lige overvejet hvor tidligt vi egentlig skulle op, når vi skulle flyve kl 6.
Men vi havde selvfølgelig taget ja-hatten på og tænkte at vi så havde en hel dag foran os, når vi kom frem til Nha Trang.
Flyveturen tog kun 1 time og 25 min, lidt kortede end forventet - så jeg følte kun lige jeg havde nået at sove i 5 minutter.
Den vietnamesiske kultur omkring det at flyve, er meget anderledes end den danske. De er meget mere afslappede og deres børn får lov til at rende op og ned ad gangene, mens flyet skal til at lande og skiltet med sikkerhedsbæltet er tændt! Det gav især mig ret dårlige nerver!

Vi blev indlogeret på Golden Dragon Hotel, som ikke helt svarede til de billeder vi havde set, da vi bookede det. Men værelserne var rene og vi havde en seng at sove i hver. Der var en lille overdækket pool på øverste etage, som vi fik afprøvet med det samme. Der var bare så ulideligt varmt, så vi ville hellere ud og se lidt af Nha Trang.
Vi tog en taxa ud til et sted hvor man kunne komme i mudderbade. Det lå ca. 7 km væk fra Nha Trang - oppe i bjergene. Vi gav kun ca. 27 danske kr. for at komme i mudderbad, varmt mineralvand og derefter var der frit leg i et område med vandfald, flere forskellige swimmingpools, jacuzzi osv.

Afvaskning både inden og efter mudderbad!

Vi fik heldigvis et bad for os selv :)

Om aftenen fik vi rigtig god mad på Sailing Club - som er et sindssygt hyggeligt sted, helt nede til vandet. Det er en restaurant om dagen og om aftenen er der rigtig hyggelig lounge stemning og club.

Vi var på aftenmarked, hvor man kunne købe alverdens ting og sager til ingen penge! Vi var kommet lidt langt væk fra vores hotel, så vi orkede ikke lige at gå hele vejen tilbage - så vi ville prøve at tage en cyclo, som er en cykeltaxi.
Chaufføren mente sagtens at vi kunne sidde tre i den - vi syntes nu mere det lignede der kun var plads til en person. Men vi morede os meget og hjem kom vi :)

RIGTIG god mad på Sailing Club!

Hygge på Sailing Club..

3 mennesker i en Cyclo :)

Mandag stod vi tidligt op, for at tage på stranden! Nha Trang's strand er en af Vietnams bedste strande, med det fineste sand og flotte vand.
Vi slappede af på sol sengene, alt i mens Mia og jeg overvejede at prøve noget af alt det sjove vandsport. Vi havde desværre ikke så mange penge med os på stranden, så vi udskød det til onsdag (efterfølgende fandt vi så ud af at bussen til Mui Ne, passede bedre hvis vi tog afsted onsdag morgen - så vi nåede det aldrig, øv)

Man kan lige overskue dagen, når udsigten ser sådan ud :)

Tirsdag stod vi tidligt op, for at tage på båd-tur, hvor vi kunne snorkle og se koralrev. Der var heldigvis få turister med ombord og skibet var i god stand.
Vi sejlede i ca. en time, før vi lagde anker og kunne hoppe i fra båden og snorkle. Vi have en times tid her og efterfølgende sejlede vi videre i 10 min., hvor vi også kunne snorkle i en times tid.
Vi så mange forskellige fisk og nogle kæmpe store søpindsvin - jeg har aldrig set så store før.. Dog var der ikke helt så mange fisk som jeg havde regnet med. Nha Trangs rev er udsat for forureningen, overfiskning og manglende kontrol fra myndighederne, hvilket gør at revet bliver ringere og ringere. Engang var sigtbarheden 30 meter, idag er den kun ca. 10 meter. Det er ikke overraskende at det er sådan, men jeg syntes stadig det er sørgeligt at man som Vietnameser har sådan et smukt land, og ikke passer bedre på det end man gør.
Da vi kom til det andet sted hvor vi kunne snorkle, så vi at nogle af dem der dykkede fik taget billeder med et spejlreflekskamera med hylster på, så det kunne komme under vandet. Vi spurgte personalet ad, og vi kunne få lov til at få taget billeder for 400.000 Dong (110 kr. ca.)
Det var svært at få taget nogle gode billeder, da vi skulle dykke ned på bunden, mens en dykkermand tog billeder af os. Vi fik 52 billeder og mange af dem ligner selvfølgelig hinanden, men det er meget sjovt at have. Jeg tror også han syntes det var meget sjovt, fordi vi ikke var så gode til at dykke ned under vandet og blive dernede :)

Mig, nogle fisk og noget koralrev..

Onsdag morgen tog vi afsted mod Mui Ne kl. 7.15. Dog blev det igen igen Vietnamesisk tid, hvilket vil sige at vi først kom afsted kl. 8.00. Det har jeg godt nok svært ved at vænne mig til, men alt tager tid og det er ikke noget man stresser over hernede.
Busturen varede 5 timer og vi var fremme i Mui Ne kl 13.00. Vi tog en taxa til vores hotel - Canary Beach Resort som vi havde fået anbefalet af drengene.
Hotellet og poolen var rigtig lækkert og med beliggenhed helt ned til stranden.
Vejret var dog ikke helt med os - det stormede og småregnede, så vi kunne ikke ligge ved poolen. Vi spiste frokost i stedet og gik tur langs stranden hvor vi så solnedgangen. Vi samlede en masse muslinger, som der var virkelig mange af langs hele stranden.
Katrine havde det skidt, så Mia og jeg spiste aftensmad inde i byen - hvis man altså kan kalde det en by! Der var ikke meget liv, i forhold til Nha Trang og maden var virkelig dyr og ikke særlig god.

Stranden i Mui Ne

Nogle af vores muslinger og konkylier - vi udvidede samlingen dag for dag

Torsdag stod vi op kl. 5 for at se solopgang - men pga. vejret som var overskyet, var der ikke meget solopgang at se: Det var lidt ærgerligt når vi nu alligevel var stået op.
Vejret var absolut ikke med os, og efter middag begyndte det er regne og tordne, så vi fik ikke meget sol og lå i stedet og slappede af på værelset - og bestilte roomservice :)

Hotellets udgang - lige ud til stranden, hvor der også var sol senge.

Lidt af solopgangen over Mui Ne..

Fredag var vi på jeep-tur til Red & White sand dunes, som er en slags vandreklitter, med hhv. rødt og hvidt sand.
Vi startede med at køre til det hvide sand område, hvor vi kunne køre på ATV'er. Vi lejede en ATV hver i en halv time for ca. 110 kr.
Vi startede med at få en lille intro af hver vores ATV-mand og de sad bag på os det første lille stykke vej hen til klitterne.. Her stoppede vi så op for at få taget billede (troede vi), men det viste sig at de skulle køre ATV'en og vi skulle sidde bagpå.
Så de  tre unge gutter, gav den virkelig gas og vi kørte ned ad nogle RET stejle klitter. Katrine's ansigtsudtryk sagde i hvert fald alt, da hun som den første skulle ned ad skrænten.. Hehe..

Vores private (gamle) Jeep! 

ATV-kørsel i White Dunes..

Mig i Red Dunes

Lørdag kunne vi lige nå at nyde lidt af den gode pool og bar og vejret var heldigvis rigtig godt! Så lidt sol fik vi os da, inden vi skulle tilbage til Nha Trang..

Lækker bar i lækker pool!

Nyder en milkshake i poolen i Mui Ne!

Kl. 13.30 skulle vi afsted mod Nha Trang. Vores bus var dog ikke helt samme standard som da vi tog afsted. Det var en såkaldt sleeping bus - så vi måtte ligge ned hele vejen. På et tidspunkt bremsede chaufføren hårdt op og de måtte ud og kigge på et eller andet der var galt med bussen. Det var ikke så betryggende, men vi kom alligevel sikkert frem til Nha Trang.

Sleeping-bus

Søndag var det tilbage til Hanoi, med fly fra Nha Trang kl. 8.50 - så vi var tidligt oppe for at være i lufthavnen kl. lidt over syv. Hotellet havde dog ikke lige fået bestilt transport til os, som lovet, så de måtte hurtigt finde på en anden løsning. De troede vi skulle overnatte der en dag til - men der blev de klogere!!

 

Vi er nu tilbage i Hanoi og imorgen starter den barske hverdag igen! Vi er nu alligevel glade for at være tilbage, til de restauranter man kender og hvor man ved at man kan få god mad :)

Dramatik i praktik!

Tirsdag var vi inviteret ud på HMU (Hanoi Medical University) af Ms. Loan, hvor vi skulle se sygeplejerskestuderende blive undervist i skill lab.
De var 24 studerende i klassen (primært piger) og de var i gang med deres 2 år af uddannelsen. I Vietnam tager det 4 år at blive sygeplejerske.

Et af skill lab rummene - der var i alt 3 rum!

Da vi trådte ind i lokalet, begyndte de alle at klappe af os og vi blev jo helt forlegne! Jeg spurgte hvordan de havde det og de råbte allesammen i munden på hinanden og ville gerne vide hvor vi var fra og hvor gamle vi var. Ms. Loan måtte bede dem om at være stille og sagde at de kunne få lov til at snakke med os, efter undervisningen.
De startede ud med at få 2 cases om forskellige pt. situationer, som de skulle løse i små grupper - og aldrig har jeg set så engagerede studerende før. De fik 5 min. til at diskutere casen og herefter skulle en leder fra gruppen fremlægge for de andre.

Engagerede studerende!

Den undervisning de efterfølgende skulle have, var i iltterapi, sugning og monitorering. Efter undervisningen fik de studerende mulighed for at øve sig på hinanden og på nogle dukker. De ville gerne have at vi også skulle prøve - så jeg skulle suge en dukke. De gjorde meget ud af det og en af de studerende sagde til mig at nu var jeg bestået og jeg skulle fortælle patienten (dukken) at jeg var færdig:)

De studerende undervises her i sugning.

Da de studerende fik lejlighed til at snakke med os, omringede de os bogstaveligt talt. Jeg tror der stod 7-8 piger rundt om mig og en hel masse rundt om Katrine og Mia. De ville så gerne vide en masse om os og Danmark, men nogen af dem havde lidt svært ved engelsk, så jeg må gætte lidt og nogle af dem der kunne lidt bedre engelsk måtte oversætte lidt.

Ægte Vietnamese style :)

Gruppe-billede :)

Det var virkelig en sjov oplevelse og vi blev også inviteret derud igen, hvis vi havde lyst til at se en anden undervisning.

Onsdag Så jeg mit første hjertestop! Det var en virkelig underlig oplevelse og jeg blev rigtig berørt at situationen fordi den foregik som den gjorde.
Patienten var kun 59 år og havde sepsis shock. Da pt. fik asystoli sad alle lægerne på den anden side - bagved en glasrude og holdt konference. Den medindlagte pårørende, var inde ved pt, da det skete og blev sendt ud af lokalet af personalet. Jeg kunne se forvirringen i hans blik og han løb ud af afdelingen for at ringe til familien, som kom et kort øjeblik efter.
Det var rigtig svært for mig, ikke at kunne sige noget til de pårørende, pga. den sprogbarriere som der nu engang er. Hernede oplever jeg ikke at sygeplejerskerne beroliger/støtter de pårørende i svære situationer, på samme måde som vi gør i Danmark.
Det var 3 studerende som udøvede HLR (Hjerte-Lunge-Redning), og en yngre læge/studerende som kom ud og hjalp til med HLR + tilkoblede en defibrillator, som så ret gammel ud!
Situationen var meget ustruktureret og det var forskellige personer som gav Adrenalin, så jeg var ikke rigtig sikker på om de havde styr på hvor meget de havde givet. Men altså det syntes at fungerer for dem på den måde, og pt. blev genoplivet - dog var pt. ikke ved bevidsthed og familien ville gerne have pt. hjem hurtigst muligt.
Hernede går familien nemlig meget op i at få deres pårørende hjem, så de kan dø derhjemme. Sådan så hele familien kan samles omkring pt. og sige farvel.

Det der berørte mig mest var, at jeg spurgte Van hvordan det kunne være det var studerende som udøvede HLR, hvortil hun svarede at det var kun for at vise familien at de gjorde noget. For der var ikke mere at gøre for denne pt.

Sygeplejen er generelt set meget mere mekanisk og mindre omsorgsfuld, men hele den vietnamesiske kultur er også meget forskellig fra den danske. Patienterne er meget autoritetstro og virker ikke til at føle sig til skue for publikummet, når der f.eks. står 15 læger/studerende/sygeplejersker rundt om deres seng, som der så ofte gør.

Opgave-skrivningen skrider fremad og i nat/morgen tidlig kl. 6 flyver vi til Nha Trang! Vi glæder os..

"You are my dream"

Hverdagen har indfundet sig her i Hanoi - og ugerne går alt alt for stærkt Vi har allerede været afsted i 4 uger imorgen onsdag.

I denne uge har jeg været i det såkaldte ICU rum, fordi min vejleder Van arbejder på skift i de forskellige rum på afdelingen. Så jeg har set nogle patienter som var noget mere kritiske.
Praktikken er dog stadig lidt svær mht. kommunikationen, men jeg føler nu at jeg har fået lidt mere information omkring afdelingen og jeg har også udført et par simple sygeplejehandlinger (Måling af BS + give sondemad bolus)
For første gang har jeg også overværet en form for stuegang, hvor der var 12 læger der gik rundt til hver pt.. Man kunne tydeligt se at der var en form for hieraki hvor overlægerne stod på den ene side af sengen, mens de yngre læger/studerende stod på den anden side af sengen. Overlægerne konfererer med hinanden om patienterne og der går en spl. med rundt som tager notat. Dette gør de hver dag, fik jeg fortalt.
En af pt. var læge på HMU (Hanoi Medical University), han havde fået en hjerneblødning og var nu tilkoblet respirator + sederet. En læge fortalte mig at de brugte rigtig meget tid på hans behandling + behandlingstiltag, fordi han var en vigtig person. Det var en sjov bemærkning.

Jeg har fundet ud af at der er en form for undersøgelses rum i selve skadestuen, hvor folk kan komme ind, ude fra gaden af. Hvis de f.eks. har gået med et problem længe, kan de komme ind og få (betale) for forskellige undersøgelser (f.eks. endoskopi).
Jeg var med inde og kigge i endoskopi rummet, hvor de kun udfører disse undersøgelser mandag og torsdag.
Patienterne har først været inde og blive undersøgt generelt (Koster 150.000 Dong = ca. 40 kr.) og hvis pt. gerne vil betale mere for endoskopisk undersøgelse (koster 900.000 Dong = ca. 230 kr.) kommer han ind i et lille rum med to brikse. Den endoskopiske undersøgelse (kikkertundersøgelse) udføres i UA (fuld bedøvelse).
Da jeg var med inde og kigge, ville lægen gerne have at jeg gav en pt. narkosemidlet Propofol, som gives IV (Intravenøst i en vene). Dette var jeg dog ikke helt med på, da man i DK skal have specialuddannelse i anæstesi for at måtte håndterer disse lægemidler. Så jeg spurgte på en pæn måde, om jeg ikke bare måtte ligge IV-adgangen. Jeg fik lov til at lægge de næste par IV-adgange, hvilket gik helt fint.

Min vejleder Van, til højre i den hvide uniform.

Van har introduceret mig til frugten "Ng", som især Mia er blevet vild med!
Efterfølgende har vi dog fået fortalt af en læge fra Katrine's afd. at kernerne er giftige - meget rar info ;) 

Fredag gik turen til Ha Long Bay. Vi havde bestilt 2 dage og 1 overnatning på en båd i den midterste prisklasse. Vi skulle afsted fra Hanoi kl. 8.15 - vi var dog lidt forsinkede eftersom vores Taxachauffør ikke kunne finde vej. Eller også prøvede han at snyde os, ved at lade som om han ikke kunne finde vej - det var vi desværre oplevet et par gange! + jeg fik et opkald undervejs i taxaen, hvilke jeg troede var fra en af lægerne fra min afd. som spurgte mig om jeg kom i dag. Jeg svarede ham at jeg ikke kom idag, fordi jeg var på vej til Ha Long Bay, men at jeg kom på mandag. Det viste sig så at være vores guide som ringede og spurgte hvor vi blev af og han troede derfor at vi først skulle til Ha Long Bay om mandagen!! Den kommunikation altså.

Men heldigvis kørte de ikke uden os!!

Forude ventede en ca. 4 timer lang bustur - i en ikke særlig turist-venlig bus! Jeg fik en plads over det ene dæk, hvilket gjorde at mine lange stænger ikke rigtig kunne være dér og vejen var meget hullet hele vejen. Men frem nåede vi :)

Vores kahyt ombord på skibet "Du Gong"

Da vi kom ombord på dækket, var der dækket op til frokost og herefter sejlede vi ud til en grotte. 

Her fortalte guiden os om historien bag grotten og Ha Long Bay - men jeg må ærligt indrømme at jeg ikke hørte særlig meget efter. Jeg er ikke den fødte sejler, så en kombination af lidt søsyge, væskemangel og en sindssyg høj luftfugtighed inde i grotten, gjorde at jeg ikke havde det særlig godt.

Men flot var det - dog virkede det lige lovlig opsat inde i grotten med spotlys og guiden kunne fortælle hvad mange af de forskellige drypsten lignede (vandmænd, mandehoved, drage, skildpadde osv.). Til ære for alle turisterne :)

Vi sejlede videre og stoppede ved et sted, hvor man kunne betale for at blive roet ud til det sted hvor noget af James Bond filmen "Tomorrow never dies" er blevet optaget. Det var rigtig flot - og der var fuldstændig stille ude på vandet.

Omkring kl. 18 lagde vi anker, for at folk kunne hoppe i fra båden! Vi var lidt skeptiske, eftersom vandet måske ikke var det reneste. Så vi sprang over og agerede i stedet fotografer for de andre, der sprang i. 

Vi slappede af på dækket!

Vores guide var en sjov 22-årig mand. Han var meget interesseret i mine arme og han begyndte lige pludselig at træne midt på dækket med nogle håndvægte. Han ville gerne have større arme og han sagde på et tidspunkt til mig: "You are my dream" og vi var selvfølgelig helt flade af grin.

Vi fortalte ham at han skulle spise en masse kød, tun og æg, det vidste han godt - men det havde han ikke råd til! 

Vores guide som gerne ville være ligeså stærk som mig!

Stærke mig :)

Vi så flot solnedgang over Ha Long Bay

Lørdag morgen kl. 8.30 skulle vi ud og ro i kajak. Mia og jeg roede sammen, og Katrine roede med en garvet og entusiastisk mand fra Australien. Fordi hun ikke var helt tryg ved situationen fra start af.

Undervejs på turen sejlede vi forbi en masse flydende landsbyer, hvor de både havde hunde og katte! Det var lidt spøjst at kunne høre hunde der gøede midt ude på vandet.

Flydende landsby på Ha Long Bay

Kajak-roning på Ha Long Bay

Søndag var vi blevet inviteret ud og spise med Mai og Thuy som var i Danmark i efteråret. Dengang havde vi inviteret dem hjem og lavet dansk julemad til dem, samt vist dem Karrebæk, hvor de fik den største is man kunne få!
Vi skulle mødes med dem inde i Old Quarter kl. 18. Vi kørte med elevatoren op til 17. etage og Mai havde bestilt bord til os, med udsigt ud over hele byen - det var simpelthen SÅ flot - især da det blev mørkt.

Udsigten fra restauranten!

Maden var buffet og her kunne man få virkelig meget forskelligt mad - bordskikken hernede er at man spiser det der bliver serveret. Mai havde hentet både snegle, muslinger, blæksprutteringe og andre sjove ting. Jeg kunne ikke få mig selv til at spise sneglene - men jeg prøvede da muslinger og blæksprutter!!

Middag på 17. etage.

Blæksprutte-ringe 

Snegle!

Nu vil vi forsøge at skrive vores opgaver, inden på søndag - så vi med god samvittighed kan holde en uges fri i Nha Trang!

Sapa: ren balsam for sjælen

Mandag i praktikken, bød ikke på så meget nyt information end tidligere, da min vejleder Van giver udtryk for at hun har meget travlt. Hun siger at det er fordi der kun er 2 sygeplejersker, så hun har en masse opgaver.
Det er rigtig svært i forhold til kommunikationen, da hun er den eneste der snakker engelsk. Jeg har heller ikke helt forstået hvordan det kan være at der er 5 rum, udover skadestuen, hvor patienterne er indlagt til behandling - ligesom på en alm. sengeafdeling.
Det jeg har forstået indtil videre er at det rum Van arbejder i, er der hvor de stabile pt. ligger. Men det er kun patienter som har en relation til nogen på afdelingen, har penge eller patienter som kender en læge, der kan komme til at ligge i disse andre rum.
Derudover er der så forskellige prisklasser, alt efter hvor mange penge man har til at betale for behandlingen. Der er f.eks et VIP rum som koster 1.200.000 Dong om dagen (ca. 328 kr). Det billigste rum koster 180.000 Dong (ca. 49 kr). Disse priser er ekskl. behandling.

Inden jeg tog herned, var min tanke at jeg skulle være på selve skadestuen - men eftersom min vejleder ikke arbejder dér, har jeg kun været derinde og kigge et par gange, når jeg selv har spurgt om det var okay. Men igen er det rigtig svært med kommunikationen, og jeg har lidt fået et indtryk af, at det for de flestes vedkommende er nemmest at sige at de ikke snakker engelsk. Ofte når jeg spørger om de snakker engelsk siger de straks nej. Men når jeg alligevel prøver at spørger dem om nogle ting, kan de sagtens svare på engelsk.
De medicin-studerende + sygeplejersker lærer faktisk engelsk under deres uddannelse og jeg har spurgt min vejleder hvordan det kan være at de allesammen siger nej og hun siger at det er fordi de er bange for at sige noget forkert. Men det er også fordi der ikke er så mange udlændinge, som de kan øve sig på/med.

Tirsdag var nationaldag her i Vietnam, så vi udnyttede de 43 grader og tog til Army Hotel, hvor vi kunne få lov at låne deres pool for ca. 20 danske kr. Desværre var vi ikke de eneste der havde fået den idé, der var i hvert fald en masse Vietnamesisk børn som havde legetime (mormor 1, 2 og 3 på tur).

Rigtig lækker saltvands pool på Army Hotel

Onsdag var min vejleder ikke på afdelingen, fordi hun havde haft nattevagt. Så min plan var at jeg ville gå ind i skadestuen og være, men mit skab var spærret inde bag nogle andre skabe som de var ved at rykke rundt på, og da jeg prøvede at kommunikerer det ud til en personale, forstod denne ikke engelsk. Der var ingen der kunne genkende mig inde i skadestuen - så jeg gik op på Katrine's afd. hvor jeg fik lov til at følges med hende. Her så vi ultralydsscanning af gravide kvinder. Det foregik inde i et ca. 6 m2 rum, hvor vi på et tidspunkt var 9 mennesker. 1 læge, 1 studerende som assisterende lægen med journalskrivning, 2 andre medicinstuderende, 2 gravide på hhv. hver sin briks + 1 gravid der sad og ventede på en stol, på at det blev hendes tur + Katrine og jeg. Puha det var virkelig mange mennesker, i sådan et lille rum - heldigvis var der air-condition!!!
Proceduren omkring scanningerne var ikke så personligt i og med vi var så mange mennesker inde i rummet og de gravide må heller ikke have deres mænd med til scaninngen. Kvinderne ligger på briksen og kan ikke se selve scanningen på skærmen da der kun er en skærm, som er den lægen kigger på! Hygiejnen var heller ikke helt som derhjemme, da der ikke blev sprittet af mellem scanninger + geléen som bruges blev genbrugt.
Der var en sød gravid kvinde, som gerne ville have taget et billede med Katrine og hun spurgte om hun ikke ville sende billede til hendes e-mail. Hun var sød og kunne en lille smugle engelsk.
Katrine og jeg sad og snakkede med en kvindelig læge, inde i personalerummet og efter ca. 5-10 min. snak inviterede hun os hjem til hende til middag. Vi aftalte at det kunne blive søndag efter vores Sapa-tur!

Klar til Sapa

Torsdag aften tog vi en taxa ind til Miss Ly, hvor vi ville blive hentet af en bus, som skulle køre os til tog stationen. Vi var der i lidt god tid, så vi sad og snakkede med Ly i en halv time - og hun er simpelthen noget af det sødeste menneske. Hun er kun 26 år og er lige blevet gift med en 10 år ældre amerikaner, som hun mødte da hun arbejde på et guesthouse, hvor hun startede med at gøre rent og senere hen blev receptionist. Hun ville rigtig gerne lærer mere engelsk og det kunne en af gæsterne se, så han gav hende en chance og sørge for at hun kunne få visum til Australien. Hun fortalte os en hel del  om hendes liv og man under hende bare så meget at hun har fået det liv som hun har nu, med sit eget Travel Agency!
Det var noget af et sjovt syn der ventede os, da vi blev hentet af bussen. En lille mini bus som var fuldstændig proppet med mennesker og back packer tasker. Der var kun lige plads til 2 omme bagved, så jeg måtte om på forsædet sammen med de 2 chauffører. Vi skulle heldigvis ikke køre så langt!

Vores tog, som ikke var et af de nyeste :)

Toget kørte kl. 22 og vi skulle dele sovekabine med en englænder som hed Tim - det var vi faktisk meget glade for, for der var nogle lidt spøjse typer med på det tog, så vi regnede med at han ville beskytte os hvis der skete noget - og der var heldigvis også lås på døren! Efter en nogenlunde fredelig nat, var vi fremme ved Lao Cai kl. 6 om morgenen. Vi skulle herefter med bus i ca. 1 time, før vi var fremme i Sapa.
Vi kunne ikke få vores hotelværelse før kl. 12, så vi måtte klæde om på toilettet og derefter fik vi morgenmad og kl. 9 skulle vi mødes med tourguiden "Mang".
Vi gik ca. 6 km i bjergene - det føltes dog som dobbelt så meget, når man går i 43 graders varme i et meget bakket terræn, hvor man skal overveje alle sine skridt.
Vi var tilbage på hotellet kl. 12 og vi var virkelig trætte i vores kroppe, så vi tænkte at det ville gøre godt med lidt massage. Så det bestilte vi og der kom 3 thai damer op på vores værelse, hvor vi fik massage i hver vores seng! Det kostede ca. 40 danske kr for 60 min!

Lørdag stod også på vandretur i bjergene. Vi gik ca. 12 km og vejret var heldigvis ikke ligeså varmt, "kun" 34 grader! Terrænet var noget mere stejlt idag og de søde "Black Mong's" hjalp os, når vi skulle ned ad de stejle skrænter. Vi troede at det var fordi de bare var venlige, men der var selvfølgelig en bagtanke med det. For da vi skulle spise frokost i en lille landsby, skulle alle "Black Mongerne" ikke med videre, så de sagde: "I help you, now you buy something for me" og det var jo virkelig svært. Vi havde jo ikke brug for de tasker og øreringe de ville sælge os. Men vi gav en af de små piger 10.000 Dong (ca. 3 kr.).
Da vi sad og spiste, kom der også 3 små piger hen til os, med deres armbånd og vi ville så købe et af dem hver. Men ligeså snart vi skulle til at vælge et armbånd kom der flere af de små børn, så vi til sidst var omringet af dem og de blev ved med "buy some for me".

Udsigten fra vores have på hotellet

Flot pige, i flot have!

 En af skolerne vi så på vores vej!

  Det lokale hospital!

Mang, vores tour guide. 19 år og lige blevet gift.

Hun tjente 165.000 Dong (ca. 60 kr). på at gå rundt med os i 2 dage!

 Den sødeste lille baby! Dem var der godt nok mange af.

Dette billede illustrerer meget godt, hvilket terræn det var vi gik i.

 Mig ved vandfaldet

 Os alle 3 foran vandfaldet

 Vores hotelværelse

 Vores badeværelse på hotellet scorede højt pga. brusekabinen, desværre lugtede der meget af kloak!

 Udsigten fra vores altan på hotellet!

 Dette er "Black Mong's": De gik med os på vores tur i håb om at vi ville købe nogle af deres ting!

 Jeg fik denne bambus hest af en "Black Mong", det var meget sødt!

 En grim buffalo

Vores tur til Sapa var en virkelig fantastisk oplevelse!

Søndag blev brugt på at pakke ud og sove et par timer! Kl. 14 blev vi hentet af Vananh, den kvindelige læge fra Katrine's afd. Hun havde fortalt os at hendes datter var god til engelsk, fordi hun studerede engelsk.
Vi blev vartet op, som om vi har kongelige og hun havde lavet virkelig meget mad, kun til os. For hendes mand var ikke hjemme, hendes datter var ved at blive undervist i kinesisk derhjemme og hendes søn var i skole og lærer engelsk.
Hun havde lavet de bedste forårsruller vi har smagt hernede - bare generelt smagte det hele meget bedre end det mad vi har fået på restauranterne!

Alt det lækre hjemmelavede Vietnamesiske mad

           Vi hilste lige kort på Vananh's datter! Hun snakkede virkelig godt engelsk og var 17 år

 Vi fik flødeskumskager - hvilket dog ikke er så meget mig :)

Vi fik smagt denne frugt som hedder "Chôm Chôm" på Vietnamesisk

+ denne frugt: "Nhãn"! Jeg fik desværre ikke taget et billede, så dette er lige lånt fra Google:)