Việt Nam!: Sapa: ren balsam for sjælen

Mandag i praktikken, bød ikke på så meget nyt information end tidligere, da min vejleder Van giver udtryk for at hun har meget travlt. Hun siger at det er fordi der kun er 2 sygeplejersker, så hun har en masse opgaver.
Det er rigtig svært i forhold til kommunikationen, da hun er den eneste der snakker engelsk. Jeg har heller ikke helt forstået hvordan det kan være at der er 5 rum, udover skadestuen, hvor patienterne er indlagt til behandling - ligesom på en alm. sengeafdeling.
Det jeg har forstået indtil videre er at det rum Van arbejder i, er der hvor de stabile pt. ligger. Men det er kun patienter som har en relation til nogen på afdelingen, har penge eller patienter som kender en læge, der kan komme til at ligge i disse andre rum.
Derudover er der så forskellige prisklasser, alt efter hvor mange penge man har til at betale for behandlingen. Der er f.eks et VIP rum som koster 1.200.000 Dong om dagen (ca. 328 kr). Det billigste rum koster 180.000 Dong (ca. 49 kr). Disse priser er ekskl. behandling.

Inden jeg tog herned, var min tanke at jeg skulle være på selve skadestuen - men eftersom min vejleder ikke arbejder dér, har jeg kun været derinde og kigge et par gange, når jeg selv har spurgt om det var okay. Men igen er det rigtig svært med kommunikationen, og jeg har lidt fået et indtryk af, at det for de flestes vedkommende er nemmest at sige at de ikke snakker engelsk. Ofte når jeg spørger om de snakker engelsk siger de straks nej. Men når jeg alligevel prøver at spørger dem om nogle ting, kan de sagtens svare på engelsk.
De medicin-studerende + sygeplejersker lærer faktisk engelsk under deres uddannelse og jeg har spurgt min vejleder hvordan det kan være at de allesammen siger nej og hun siger at det er fordi de er bange for at sige noget forkert. Men det er også fordi der ikke er så mange udlændinge, som de kan øve sig på/med.

Tirsdag var nationaldag her i Vietnam, så vi udnyttede de 43 grader og tog til Army Hotel, hvor vi kunne få lov at låne deres pool for ca. 20 danske kr. Desværre var vi ikke de eneste der havde fået den idé, der var i hvert fald en masse Vietnamesisk børn som havde legetime (mormor 1, 2 og 3 på tur).

Rigtig lækker saltvands pool på Army Hotel

Onsdag var min vejleder ikke på afdelingen, fordi hun havde haft nattevagt. Så min plan var at jeg ville gå ind i skadestuen og være, men mit skab var spærret inde bag nogle andre skabe som de var ved at rykke rundt på, og da jeg prøvede at kommunikerer det ud til en personale, forstod denne ikke engelsk. Der var ingen der kunne genkende mig inde i skadestuen - så jeg gik op på Katrine's afd. hvor jeg fik lov til at følges med hende. Her så vi ultralydsscanning af gravide kvinder. Det foregik inde i et ca. 6 m2 rum, hvor vi på et tidspunkt var 9 mennesker. 1 læge, 1 studerende som assisterende lægen med journalskrivning, 2 andre medicinstuderende, 2 gravide på hhv. hver sin briks + 1 gravid der sad og ventede på en stol, på at det blev hendes tur + Katrine og jeg. Puha det var virkelig mange mennesker, i sådan et lille rum - heldigvis var der air-condition!!!
Proceduren omkring scanningerne var ikke så personligt i og med vi var så mange mennesker inde i rummet og de gravide må heller ikke have deres mænd med til scaninngen. Kvinderne ligger på briksen og kan ikke se selve scanningen på skærmen da der kun er en skærm, som er den lægen kigger på! Hygiejnen var heller ikke helt som derhjemme, da der ikke blev sprittet af mellem scanninger + geléen som bruges blev genbrugt.
Der var en sød gravid kvinde, som gerne ville have taget et billede med Katrine og hun spurgte om hun ikke ville sende billede til hendes e-mail. Hun var sød og kunne en lille smugle engelsk.
Katrine og jeg sad og snakkede med en kvindelig læge, inde i personalerummet og efter ca. 5-10 min. snak inviterede hun os hjem til hende til middag. Vi aftalte at det kunne blive søndag efter vores Sapa-tur!

Klar til Sapa

Torsdag aften tog vi en taxa ind til Miss Ly, hvor vi ville blive hentet af en bus, som skulle køre os til tog stationen. Vi var der i lidt god tid, så vi sad og snakkede med Ly i en halv time - og hun er simpelthen noget af det sødeste menneske. Hun er kun 26 år og er lige blevet gift med en 10 år ældre amerikaner, som hun mødte da hun arbejde på et guesthouse, hvor hun startede med at gøre rent og senere hen blev receptionist. Hun ville rigtig gerne lærer mere engelsk og det kunne en af gæsterne se, så han gav hende en chance og sørge for at hun kunne få visum til Australien. Hun fortalte os en hel del om hendes liv og man under hende bare så meget at hun har fået det liv som hun har nu, med sit eget Travel Agency!
Det var noget af et sjovt syn der ventede os, da vi blev hentet af bussen. En lille mini bus som var fuldstændig proppet med mennesker og back packer tasker. Der var kun lige plads til 2 omme bagved, så jeg måtte om på forsædet sammen med de 2 chauffører. Vi skulle heldigvis ikke køre så langt!

Vores tog, som ikke var et af de nyeste :)

Toget kørte kl. 22 og vi skulle dele sovekabine med en englænder som hed Tim - det var vi faktisk meget glade for, for der var nogle lidt spøjse typer med på det tog, så vi regnede med at han ville beskytte os hvis der skete noget - og der var heldigvis også lås på døren! Efter en nogenlunde fredelig nat, var vi fremme ved Lao Cai kl. 6 om morgenen. Vi skulle herefter med bus i ca. 1 time, før vi var fremme i Sapa.
Vi kunne ikke få vores hotelværelse før kl. 12, så vi måtte klæde om på toilettet og derefter fik vi morgenmad og kl. 9 skulle vi mødes med tourguiden "Mang".
Vi gik ca. 6 km i bjergene - det føltes dog som dobbelt så meget, når man går i 43 graders varme i et meget bakket terræn, hvor man skal overveje alle sine skridt.
Vi var tilbage på hotellet kl. 12 og vi var virkelig trætte i vores kroppe, så vi tænkte at det ville gøre godt med lidt massage. Så det bestilte vi og der kom 3 thai damer op på vores værelse, hvor vi fik massage i hver vores seng! Det kostede ca. 40 danske kr for 60 min!

Lørdag stod også på vandretur i bjergene. Vi gik ca. 12 km og vejret var heldigvis ikke ligeså varmt, "kun" 34 grader! Terrænet var noget mere stejlt idag og de søde "Black Mong's" hjalp os, når vi skulle ned ad de stejle skrænter. Vi troede at det var fordi de bare var venlige, men der var selvfølgelig en bagtanke med det. For da vi skulle spise frokost i en lille landsby, skulle alle "Black Mongerne" ikke med videre, så de sagde: "I help you, now you buy something for me" og det var jo virkelig svært. Vi havde jo ikke brug for de tasker og øreringe de ville sælge os. Men vi gav en af de små piger 10.000 Dong (ca. 3 kr.).
Da vi sad og spiste, kom der også 3 små piger hen til os, med deres armbånd og vi ville så købe et af dem hver. Men ligeså snart vi skulle til at vælge et armbånd kom der flere af de små børn, så vi til sidst var omringet af dem og de blev ved med "buy some for me".

Udsigten fra vores have på hotellet

Flot pige, i flot have!

En af skolerne vi så på vores vej!

Det lokale hospital!

Mang, vores tour guide. 19 år og lige blevet gift.

Hun tjente 165.000 Dong (ca. 60 kr). på at gå rundt med os i 2 dage!

Den sødeste lille baby! Dem var der godt nok mange af.

Dette billede illustrerer meget godt, hvilket terræn det var vi gik i.

Mig ved vandfaldet

Os alle 3 foran vandfaldet

Vores hotelværelse

Vores badeværelse på hotellet scorede højt pga. brusekabinen, desværre lugtede der meget af kloak!

Udsigten fra vores altan på hotellet!

Dette er "Black Mong's": De gik med os på vores tur i håb om at vi ville købe nogle af deres ting!

Jeg fik denne bambus hest af en "Black Mong", det var meget sødt!

En grim buffalo

Vores tur til Sapa var en virkelig fantastisk oplevelse!

Søndag blev brugt på at pakke ud og sove et par timer! Kl. 14 blev vi hentet af Vananh, den kvindelige læge fra Katrine's afd. Hun havde fortalt os at hendes datter var god til engelsk, fordi hun studerede engelsk.
Vi blev vartet op, som om vi har kongelige og hun havde lavet virkelig meget mad, kun til os. For hendes mand var ikke hjemme, hendes datter var ved at blive undervist i kinesisk derhjemme og hendes søn var i skole og lærer engelsk.
Hun havde lavet de bedste forårsruller vi har smagt hernede - bare generelt smagte det hele meget bedre end det mad vi har fået på restauranterne!